Kender du til det❓
Overstimulering kan opleves som en god kombi af tømmermænd og influenza…
🤕
Lever du med kroniske smerter, så har du måske prøvet det med at være ude at mærke lidt på det ”normale” liv – for så at få en bragende regning dagen derpå…?
Og ja… oplevelsen af tømmermænd og influenza kan komme uden at have indtaget én eneste genstand… og uden kropstemperaturen er på mere end max få streger over 37,0°C.
ℹ️
Kroniske smerter gør vores sansesystemer mere følsomme… Vi mærker alt meget mere… Vi bliver meget mere følsomme over for alle de indtryk, vi udsættes for.
ℹ️
Derfor må vi ”dagen derpå” gøre os ekstra umage for at berolige vores nervesystem… Det gør vi ved at tage den mere med ro – og gøre det meste i et stille og roligt tempo. Men også ved at berolige os selv følelsesmæssigt og tankemæssigt.
🤔
Jeg er i hvert fald ofte blevet frustreret over, at jeg ikke kunne mere… Eller at jeg var nødt til at rykke en dag (eller flere) ud af kalenderen for at restituere… Det gik ud over mit humør – og situationen blev så bare endnu værre.
💙
Så når vi engang imellem udfordrer vores egne grænser, så er det vigtigt at være ekstra blid og kærlig over for os selv dagen derpå. For det er nemt at blive særlig følsom – ligesom det også kan ske ved rigtige tømmermænd.
😂
Personligt kan jeg bedst lide en stabil hverdag – hvor mit nervesystem ikke får de her gevaldige op- og nedture. Men det sker, at jeg giver den gas – men så er det også noget jeg prioriterer ekstra højt. For der skal være noget at grine af, når ”tømmermændene” og ”influenzafeberen” brager derudaf dagen derpå…
❓‼️
Kender du også til det med – helt uden indtagelse af alkohol og uden feber – at have fornemmelsen af at have ”tømmermænd og influenza” på én og samme tid?
Det kunne jeg godt tænke mig at høre om… 🤔
Skriv gerne til mig: hanne@hverdagsmentor.dk
God dag!
Kærlig hilsen
Hanne
Coach, Mentor & Whiplashskadet
Seneste kommentarer