Om ideen bag hverdagsmentor 

.

Hverdagsmentor og coach Hanne Kjær Jensen
Fokus på det hele liv - hverdagsmentor.dk

Hverdagsmentor- og Coach støtter og guider dem, der lever med kroniske smerter og andre mén efter sygdom og/eller skade og nedsat arbejdsevne, som ikke længere vil overforbruge sig selv, til at turde stå ved sig selv, og mærke efter, hvad der giver dem størst velvære og glæde i livet.

Ideen bag virksomheden Hverdagsmentor opstår, fordi jeg selv har oplevet behov for hjælp og støtte efter en trafikulykke i 2009. Jeg føler mig efterfølgende tit meget alene med min nu noget nedsatte funktionsevne.

Det er svært for mig at bevare roen og overblikket if. t. et utal af kaotiske og frustrerende situationer, som er en del af ”pakken”, når der er brug for hjælp fra social- og sundhedssystemet samt forsikringsselskaber. Dertil kommer de helt almindelige hverdagsting såsom indkøb, madlavning og rengøring, som kan føles som en daglig bestigning af Mount Everest. Der er ikke kræfter til meget andet end at holde hovedet oven vande. Mine helbredsmæssige udfordringer påvirker så og sige alle områder af mit liv.

Ind imellem har jeg ønsket mig, at én eller anden havde kunnet tage hele mit liv i deres hænder – og bare ”fixe” ALT for mig. Sådan var og er virkeligheden bare sjældent… og mine nærmeste ville nok heller ikke have lykkedes med det 😉 Jeg må i stedet finde mine egne veje – og det har kostet blod, sved og rigtig mange tårer. Jeg er et godt sted i mit liv nu – og føler også jeg har lært meget om mig selv – og hvordan jeg stadig kan leve et godt liv.

Det ville dog have været en stor hjælp at følges med én, der kunne have hjulpet mig med at bevare roen og overblikket if. t. de mange uoverskuelige situationer, som jeg har været meget alene om at tackle. Ens nærmeste er også ramt – så en udenforstående, der ved, hvad det handler om, havde været rart.

Ligeså synes jeg, der er alt for lidt fokus på det hele liv. Du kan måske få hjælp til noget fra en læge, en fysioterapeut til noget andet – og en socialrådgiver til noget tredje – men at få det hele til at spille sammen, så det fungerer i en almindelige hverdag – det har jeg ikke kunnet finde hjælp til.

Derudfra kommer ideen til Hverdagsmentor…

Om mentor og coach Hanne Kjær Jensen

Min passion er at støtte andre i at skabe sig et liv med energi, overskud og livsglæde.

Jeg har mange års erfaring og uddannelse i at arbejde med mennesker og udviklingsprocesser.

Ligeså har jeg hjulpet mange med at skabe ro og overblik i deres hverdagsliv.

Det er naturligt for mig at fokusere på ressourcer og mulige løsninger, når noget virker både kaotisk, skræmmende og uoverskueligt.

Jeg er nærværende og omsorgsfuld – og har en ægte interesse i at hjælpe andre kroniske sygdomme og skader til at gå ad nogle nye veje…

Derudover er jeg en livserfaren person på 53 år… &

  • Certificeret Coach hos Sofia Mannings ICF godkendte coachuddannelse
  • Videreuddannelse i Voksenpædagogik og Uddannelsesplanlægning (PD)
  • Socialpædagog siden 1998
  • Deltager løbende i kurser om personlig udvikling – senest bl.a. Mindfulness-baseret-stressreduktion og Psykoterapeutiske værktøjer for sensitive mennesker.
  • 25+ års erhvervserfaring if. t. støtte og vejlede børn, unge og voksne med hjælpebehov, herunder kommunikation og samarbejde med forskellige fagområder inden for social- og sundhedssystemet.
  • 13+ års erfaring i at leve med en whiplashskade.
Hverdagsmentor og coach Hanne Kjær Jensen

COACHING- & MENTORFORLØB:

Coachingsamtaler

12 ugers skræddersyet online mentor- og coachingforløb

  • Er din energi så lav, at selv de mindste opgaver føles overvældende?
  • Bliver du ofte frustreret over aldrig at kunne planlægge noget? 
  • Føler du, at dine dage bare flyder sammen, og du ikke rigtig får noget fra hånden?

Hvordan vil det være mere præcist at vide, hvad du kan og ikke kan holde til?

Hvordan vil det være at have energi til det, der er vigtigst i din hverdag?

I dette forløb får du hjælp til at håndtere dine smerter og din energi, så du kan skabe en hverdag i balance. Du vil lære, hvordan du beroliger dit nervesystem, mindsker dine smerter og får mere velvære i hverdagen.

Du vil få øvelse i at prioritere dine opgaver og aktiviteter, så du lærer at planlægge din hverdag, der passer til dine behov og ønsker. 

Ledige tider til afklarende samtaler. 

Læs mere her: TAG KONTROLLEN TILBAGE

5 x 1 times online sessioner med personlig mentor og coach

  • Er det svært at opretholde energi og overskud til det, du gerne vil?
  • Har du svært ved at sætte grænser for dig selv og sige nej til andre?
  • Går du ofte rundt med dårlig samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed?

Hvordan vil det være at vide, hvad der er skal til for at trives i din hverdag?

Hvordan vil det være at have ro i maven over at leve det liv, der er bedst for dig?

I dette forløb bliver du guidet i din proces med at identificere og prioritere dine grundværdier. Du får større klarhed over, hvad der er vigtigt for dig i livet, så du kan træffe beslutninger, der fører dig mod større tilfredshed og glæde.

Du får også hjælp til at kommunikere klart og effektivt, så du kan skabe mere harmoniske relationer og trivsel i dit liv.

Kontakt mig for mere information: 

hanne@hverdagsmentor.dk

 

Personligt coaching og mentorforløb over 12 uger

Dette forløb er for dig, der mangler at beskæftige sig med noget, du både brænder for - og kan holde til.

Gennem en proces med fokus på at identificere dine grundværdier, talenter, kompetencer og interesser, vil du lære at finde din "geni-zone", hvor du kan bruge dine talenter og kompetencer til at skabe en følelse af flow og lykke, selv om du har smerter.

Vi vil også arbejde med mentale strategier og tilpasninger af arbejdsopgaver, arbejdstid og -miljø, så du kan leve det liv, der er bedst for dig og dine behov. Gennem dette forløb vil du lære at definere dine egne talenter, evner og ressourcer, og lære at tale om, hvad du kan, frem for hvad du ikke kan.

Sammen vil vi finde den ideelle vej for dig, så du kan skabe en tilfredsstillende og meningsfuld hverdag på trods af kroniske smerter.

Opstart af forløbet er endnu ikke fastlagt. 

Nyhedsbrev...

I nyhedsbrevet uddybes temaer fra bloggen.

Modtagere af nyhedsbrevet vil være de første til at modtage helt særlige tilbud fra Hverdagsmentor & -Coach.

Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet via linket, som findes i bunden af nyhedsbrevet.