Jubiiiii… En mikro gåtur gav mig fornyet energi…

Nøglen til energi, overskud og livsglæde starter med små skridt og lave forventninger… 🤩
Det er det, jeg til enhver tid minder andre om – og alligevel må jeg erkende, at jeg i en periode har “glemt” at efterleve det selv.
Jeg har simpelthen fortrængt, hvor meget energi, det giver mig at gå en lille tur fra morgenstunden af. Lidt for længe faktisk…
For der har lige været så meget andet, der fylder i mit hoved – og som også betyder meget for mig. Og det er særligt mit arbejde med at udvikle et nyt forløb i Hverdagsmentor & -Coach, som jeg lige nu brænder for at færdiggøre og finjustere – der har fået mig til at glemme at tanke mig selv op med lys og luft.

Vupti så er dagen gået…

For jeg vil så gerne gøre lidt mere, nå lidt mere – og vupti så er dagen gået – og uden at opdage det, har jeg drænet mig selv for energi. Og det værste er, at jeg synes resultaterne af mit arbejde er blevet dårligere i takt med, at jeg har glemt at holde pauser.
Men sådan at glemme at tanke mig selv op harmonerer slet ikke med min overbevisning om, at vi godt kan præstere mindre og nyde mere – og så alligevel gøre en stor forskel. Ja – og så er det forresten min mission at hjælpe andre med at praktisere dette…
Og så må jeg da for søren også selv ”WALK THE TALK”… 😀🚶🏻‍♀️🚶🏻‍♀️🚶🏻‍♀️

Taknemmelig over, hvor lidt der skal til…

Så i dag bestemte jeg mig for igen gå denne her mikrotur fra morgenstunden af.
Og turen har givet mig et ordentligt skud energi.
Jeg er så taknemmelig for, at sådan en lille oplevelse kan give mig så meget glæde og overskud, at jeg nærmest bobler over indvendig af energi.
Men at gå en længere tur – end det, der lige er muligt for mig i dag – giver mig nødvendigvis ikke mere på energikontoen her-og-nu.
At yde mere giver nødvendigvis ikke bedre resultater…
🔸Så hvor lidt kan du gøre i dag for at tanke dig selv op med energi?
🔸Hvad kan her-og-nu give dig mere overskud og glæde?
Det er rigtig svært at sænke sine forventninger til sig selv. Særligt når vi engang har kunnet meget mere, end det vi kan i dag. Det er nemt at sige, men svært at gøre…

Få din egen personlige mentor og coach

Hvad der skal til for, at du sænker forventningerne – og med mikroskridt opnår mere energi, overskud og livsglæde i din hverdag, er svært at komme frem til alene.
Jeg vil anbefale dig at finde en allieret – en sparringspartner til at hjælpe dig. Det kan være mig – eller en anden. Det vigtige er, at du finder frem til det, der lettest muligt – og her-og-nu give dig så meget nydelse, at du dagligt bliver fyldt op på energikontoen.
📩
Hvis du er interesseret i at høre om, jeg er den rette til at hjælpe dig, er du velkommen til at skrive en mail til hanne@hverdagsmentor.dk
Rigtig god dag til dig!
Kærlig hilsen
Hanne
Ps. Fotoet er fra min gåtur i dag 🙂
Hanne Kjær Jensen
Hanne Kjær Jensen

Coach, Mentor & Whiplashskadet