I 2009 pådrager jeg mig en whiplashskade i en trafikulykke.

I lang tid kæmper jeg for at komme tilbage til den hverdag, jeg kender fra før ulykken.

Smerterne dræner mig for energi – og mit hverdagsliv føles i mange år som et stort kaos for mig.

Usikker økonomi

Det er ikke muligt at klare mit arbejde – og jeg bliver fyret.

Der kommer breve fra kommunale sagsbehandlere – og der indkaldes til møder.

Mine lønindtægter er usikre og det er kompenseringen fra forsikringsselskab også. Forsikringsselskab forsøger at vige uden om deres erstatningsansvar. Jeg hyrer en advokat.

Igennem flere år afprøves min arbejdsevne. Til min store frustration ender det med et mini-fleksjob.

De daglige gøremål

Jeg mestrer heller ikke de daglige gøremål derhjemme. Min hidtil gode evne til at skabe ro og overblik har jeg ikke længere. Min nattesøvn bliver dårligere, hvilket gør mig træt, irritabel og udmattet om dagen. Jeg føler vrede over at være sat ud på en sidelinje. Min koncentrationsevne og hukommelse bliver dårligere. Jeg kæmper en daglig kamp for at etablere nye vaner og rutiner, men jeg har meget svært ved at fastholde noget som helst. Fritidsinteresser og sociale sammenkomster er på vågeblus. Det er svært at bevare kontakten til familie og venner. Aftaler må tit aflyses, fordi smerterne har taget over og bestemmer ALT.

Kaotisk hverdagsliv

Jeg løber afsted til undersøgelser, behandling og genoptræning…

Mit kaotiske hverdagsliv gør det svært for mig at håndtere mine smerter.

Jeg benytter mig i stigende grad af vanedannende medicin. Jeg bliver medicinafhængig…

Overblik

Mange år efter ulykken lykkedes det mig heldigvis at trappe ud af min medicin. Nu begynder jeg for alvor at arbejde mig hen imod et mere tilfredsstillende hverdagsliv. Jeg deler mit hverdagsliv ind i områder bl.a. økonomi, helbred, arbejde, parforhold, socialt netværk. Det giver mig et overblik – og en bevidsthed om, hvad der fungerer, ikke fungerer – og hvad der kan forbedres. Jeg bliver også mere selektiv if. t., hvad jeg vil bruge min energi på – både mentalt og fysisk.

Bittesmå skridt

Dernæst begynder jeg at tage bitte små skridt henimod det, jeg ønsker og kan forandre inden for de forskellige livsområder. Det skønne er, at nu, hvor jeg eksempelvis er godt på vej i det arbejdsliv, jeg længe har drømt om, så smitter det af på andre livsområder. F.eks. vil jeg mene, at den forbedring det har på mit mentale helbred ligeså er en gave til mine nærmeste.

I dag lever jeg et godt liv – og har fået følelsen af kontrol over mit liv tilbage.

Vejen fra et liv i kaos til et liv med overblik har for mig været ALT FOR LANG.

Det behøver den ikke at være…

Coaching- og mentorforløb

I et SKRÆDDERSYET COACHING- OG MENTORFORLØB hos mig, får du mulighed for at gå din livssituation efter i sømmende.

Her tager vi udgangspunkt i dig, den situation, du er i – og hvad der er vigtigst for lige netop dig.

Læs mere på hverdagsmentor.dk.

Ønsker dig en god dag!
Kærlig hilsen Hanne

Hanne Kjær Jensen
Hanne Kjær Jensen

Coach, Mentor & Whiplashskadet